Croquis og akvarel
Tilmeld
Croquis betyder egentlig ”skitse”. Med tiden har ordet fået
betydningen ”studie af menneskekroppen efter (nøgen)model".
Mange
seriøse kunstnere bruger jævnligt croquistegning som god træning til at opøve
evnen til at gengive menneskeskikkelser på kort tid.
På dette kursus kommer du til at tegne/male skitser efter levende model.
Modellen vil skifte mellem forskellige stillinger af kortere eller længere varighed.
Inden modellen ankommer, bliver der en indledende
forberedelse: vi vil se på kroppens proportioner, du vil få vist diverse
teknikker og brug af forskellige tegne-/malematerialer, og du vil få gode tips
til at gå i gang med opgaven.
Efter selve croquis-sessionen bliver der mulighed for at
færdiggøre skitserne og udvælge dem, der skal lægges frem til en fælles
gennemgang. Du kan medbringe blyant, tusch, kul, akvarel eller andre farver, og
papiret behøver ikke være det dyreste/fineste.
Materialeliste med forslag vil blive fremsendt inden kurset.
Betaling af model er incl. i kursusprisen.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- B62307
- Første møde:
- 31.10.26 kl. 10:00
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 6
Pris
- ALMEN
- DKK 430,00
Marianne Gross
Marianne er billedkunstner & akvarelpædagog. Webredaktør i Nordiska Akvarellsällskapet. Hun har undervist i mange år i ind- og udland. www.mariannegross.dk