Foredrag

Aktuelt er foredragene, der afholdes i Immigrantmuseet i Kulturhuset i Farum.

Drømmen om Amerika  og Californien og den amerikanske drøm
Begge foredrag sætter på hver sin måde fokus på at der altid har været folkevandringer på grund af krige, sult, forfølgelse eller blot ønsket om at skabe sig en bedre tilværelse. Vi tilbyder rabat på disse to foredrag - kontakt os og aftal nærmere på tlf. 70 20 65 74 eller post@fritidsskoler.dk .

Foredrag med fokus på håndarbejdstraditioner afholdes i forbindelse med Lørdagssysler på Immigrantmuseet  En del af Kvinde til Kvinde forløbet, der begynder i slutningen af januar. Aktuelle foredrag vil handle om Lommetørklædets historie.

Når mor er for meget og far er for lidt. Foredrag på Birkerød Bibliotek i samarbejde med biblioteket. Billetter købes på biblioteket.
"Det er råt. Det er frygtløst og ind i mellem hjerteskærende. Til tider morsomt i al sin absurditet. Og det er fremfor alt fortællinger om de stærkeste og mest smertefulde kærlighedsbånd i livet - mellem børn og forældre".
Malene Lei Raben og Mathilde Walther Clark tog anmelderne med storm med deres erindringsbøger ”Fruen” om den dominerende, lunefulde mor og ”Lone Star” om den fraværende, konfliktsky far.
Nu kan du møde dem til en forfatteraften om at skrive på erindringsstof med samtale, oplæsning og nysgerrighed på alt det, de - og vi -  måske er fælles om. For er det overhovedet muligt at sig føle god nok, elsket nok, bare nok i selv? Når man altid er barn af nogen.

 

Et generelt tillbud: Foredrag med fokus på vinens verden tilbydes efter aftale. Det kan være udvalgte områder, eller om dansk vinavl, som flere undrer sig over kan lade sig gøre i Danmark. Kontakt skolen og få en aftale.

 

 

Navn Start Ugedag Sted Underviser  
Drømmen om Amerika - den danske udvandring til USA 26‑02‑2020 18:30 Ons Immigrantmuseet i Farum Christian Friis
Se mere   Luk  
Se mere   Luk  

I årene fra 1860 til udbruddet af 1. Verdenskrig udvandrede en ud af ti danskere. Langt størstedelen søgte lykken i Amerika. Hvad rejste de væk fra? Hvad håbede de at finde? Hvordan blev deres nye tilværelse i det fremmede efter ankomsten til New York? Den danske udvandring til Amerika er spændende stykke Danmarkshistorie, der kaster lys over forandringer i datidens danske samfund. Foredraget stiller skarpt på årsagerne til den danske udlængsel samt drømmen om og troen på en bedre tilværelse på den anden side af Atlanten.

Vi ser frem til at afholde foredraget i Immigrantmuseet - Stavnsholtvej 3, 3520 Farum.

Entre ved deltagelse i begge foredrag kr. 250    pr. deltager   og tilmelding senest 14 dage før.

Gå til holdsiden for mere info
Holdnummer: D01112
Status: Tilmeldingsklar
Første møde: 26-02-2020 18:30
Mødegange: 1
Lektioner: 1
Undervisere: Christian Friis
Priser:
Almen DKK 150,00
Californien og den amerikanske drøm 04‑03‑2020 18:30 Ons Immigrantmuseet i Farum Christian Friis
Se mere   Luk  
Se mere   Luk  

Siden udbruddet af guldfeberen i 1849 har Californien mere end nogen anden stat repræsenteret USA som mulighedernes land, som det forjættede land. Staten forbindes med en af de stærkeste amerikanske ideer, den amerikanske drøm: at alle her kan smede sin egen lykke.
Californien er fortællingen om den oprindelige befolkning og om de europæiske opdagelsesrejsende, den spanske kolonitid, den mexicanske periode og endelig stat i unionen. Og det er fortællingen om Golden Gate og Hollywood, om Silicon Valley, førerløse biler og verdens tech-giganter. Blandt USAs 50 stater har Californien den største befolkning, og den er en af de rigeste stater. Tag med på en tur til Californien, som nogle amerikanere selv betragter som en kulturel forløber for resten af landet.

Foredraget afholdes i Immigrantmuseet, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum

 

 PS: hvis du har problemer med tilmeldingen, er du velkommen til at sende en mail til post@fritidsskoler.dk eller ringe på tlf. 70 20 65 74 .
Lena Becker, skoleleder.

Gå til holdsiden for mere info
Holdnummer: D01113
Status: Tilmeldingsklar
Første møde: 04-03-2020 18:30
Mødegange: 1
Lektioner: 1
Undervisere: Christian Friis
Priser:
Almen DKK 150,00
Når mor er for meget og far er for lidt. 26‑03‑2020 19:00 Tor Birkerød bibliotek Malene Lei Raben
Se mere   Luk  
Se mere   Luk  

Det er råt. Det er frygtløst og ind i mellem hjerteskærende. Til tider morsomt i al sin absurditet. Og det er fremfor alt fortællinger om de stærkeste og mest smertefulde kærlighedsbånd i livet - mellem børn og forældre.
Malene Lei Raben og Mathilde Walther Clark tog anmelderne med storm med deres erindringsbøger ”Fruen” om den dominerende, lunefulde mor og ”Lone Star” om den fraværende, konfliktsky far.
Nu kan du møde dem til en forfatteraften om at skrive på erindringsstof med samtale, oplæsning og nysgerrighed på alt det, de - og vi -  måske er fælles om. For er det overhovedet muligt at sig føle god nok, elsket nok, bare nok i selv? Når man altid er barn af nogen.

Malene Lei Raben og Mathilde Walther Clark i samtale/interview med Tine eller Anne, som guider samtalen.
Forfatterne læser udvalgte passager fra egen + modparts bog, som de gerne vil diskutere/er nysgerrige på. Afslutning med ca. 20 min. spørgsmål fra publikum.

Afholdes i samarbejde med Hovedbiblioteket i Birkerød hvor man også kan købe billetter.
https://rudbib.dk/arrangementer/voksne/naar-mor-er-meget-og-far-er-lidt
Flexrum Store Scene. Evt. efterfølgende bogsignering + bogsalg.

"Fruen", som udkom i 2019, er Malene Lei Rabens debutroman og personlige fortælling om sin mor og om at være barn af ungdomsoprøret. Det er en historie om konsekvenserne af livsvalg og om det, som frihed koster. Især for de børn, der voksede op i skyggen af handlekraftige, selvrealiserende voksne. Det er også en historie om en lykkelig barndom, der tager en drejning, og om at være datter af en formidabel, intelligent og ekstremt besværlig kvinde. Og allermest er det en historie om kærlighed.

Da Malene Rabens mor dør, beslutter hun at skrive historien om 70’ernes frigørelsesprojekt, om sin stærke, smerteblandede kærlighed til moren og prisen for at blive sat fri af båndet til sin mor. Bogen er både et morsomt portræt af Danmark igennem bl.a. 70’erne og en intens skildring af en mor-datter-relation, der volder begge parter store vanskeligheder.

Mathilde Walter Clarks sjette bog, romanen ”Lone Star”, som udkom i 2018, er den bog om hendes far, som hun altid har vidst, at hun en dag ville blive nødt til at skrive. Da hendes stedfar dør, plages hun af spørgsmålet om hvad der vil ske, hvis hendes egen far dør ovre på den anden side af Atlanten. Vil der være nogen som ringer? Af skræk for at fortiden skal gå til grunde i hendes erindring, går hun i gang med at skrive.

Det bliver til historien om en far og en datter og om alt det der adskiller dem – havet, sproget og en bizar og jaloux stedmor. Og om tiden, der nådesløst går. En dag er vi voksne, og barndommen ligger uigenkaldeligt bag os, fuld af huller og ting vi fortryder.

Ud af arbejdet med at få erindringsstoffet på papir, vokser et nyt projekt frem: En rejse med faren til hans fødeegn i Texas, hvor deres fælles forfædre slog sig ned for seks generationer siden. Her bliver den fraværende far pludselig levende og nærværende. Nye spørgsmål dukker op. Er det alligevel muligt at overvinde umulige afstande? Kan man vende hjem til et ukendt sted? ”Lone star” er en roman om familie og tilhørsforhold og om at overvinde enorme afstande. Om at være levende og om at se og forstå – og elske alligevel.

Store, næsten uovervindelige afstande er ikke nødvendigvis kun geografiske. Den følelsesmæssige distance i konfliktfyldte relationer kan være langt sværere at overkomme. Dén og alt det, der alligevel binder os sammen i knudrede, filtrende, usynlige eller tyndslidte familiebånd handler forfattermødet mellem Malene Raben og Mathilde Walter Clark også om. Kom og vær med, når vi sammen med de to stiller skarpt på kærlighedsbåndet mellem børn og forældre 26. marts på Hovedbiblioteket i Birkerød.

Malene Lei Raben er cand.jur. fra Københavns Universitet og har en lang karriere bag sig som bl.a. administrerende direktør og chef i mediebranchen, aktiv debattør, klummeskribent for Politiken og smagsdommer på DR2. I dag er hun selvstændig juridisk rådgiver og forfatter. ”Fruen” er hendes første bog.

Mathilde Walter Clark er født og opvokset i Danmark hos sin danske mor, men tilbragte somrene i USA hos sin amerikanske far. Hun har en magistergrad i dansk og filosofi fra Roskilde Universitet og New York University. I 2004 debuterede hun med romanen “Thorsten Madsens Ego”, og har siden udgivet romanerne “Priapus” og “Gips” samt novellesamlingerne “Tingenes uorden” og “Grumme historier”. I 2006 fik hun Carlsbergfondens pris som “Årets fund indenfor Litteraturen” og har siden modtaget bl.a. Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat. Hendes helt nye essaysamling er netop udkommet.

Gå til holdsiden for mere info
Holdnummer: B01103
Status: Tilmeldingsklar
Første møde: 26-03-2020 19:00
Mødegange: 1
Lektioner: 2
Undervisere: Malene Lei Raben
Mathilde Walther Clark
Priser:
Almen DKK 50,00
Vinmarkbesøg (Kulturnat i Birkerød). 11‑09‑2020 16:00 Fre Adresse: Se kursusbeskrivelse Jean Becker
Se mere   Luk  
Se mere   Luk  

I anledning af Birkerød Kulturnat inviterer vi til at besøge den  lokale vinmark, der ligger overfor Granhøjgård.
Adressen Tingbækvej 5, 3460 Birkerød.

Besøg vinmarken og hør om dansk vin og også om, hvordan man selv kan dyrke vin m.m.
Eller hør om, hvordan du kan komme i lære som vinbonde!

Gratis adgang. Du behøver ikke at tilmelde dig. Der vil være åbent fra kl. 16-18.

Dansk vin begyndte i Birkerød!
På den sydvendte skråning mellem Kongevejen og Vasevej i Birkerød voksede druer til Furesødal mousserende druevin fra 1936 til midten af 1950’erne.
Furesødal Vinmark, Birkerød Kongevej 3, 3460 Birkerød blev genplantet i sommeren 2006 af Jean Becker, Birkerød. Der blev plantet 550 vinstokke. Heraf er de fleste blå druer af sorterne Regent og Rondo, en mindre del af grønne druer Solaris og Zalas Perle og endelig lille del af de oprindelige sorter.
Vinmarken v. Granhøjgård. Tingbækvej 5, 3460 Birkerød.
Her blev de første spadestik på vinmarken taget i sommeren 2013. Der arbejdes i sæsonen i vinmarken hver torsdag kl. 14-18.
I efteråret 2018 var der plantet i alt ca. 1000 vinplanter. Første høst var i efteråret 2016.
Druerne bliver til hvidvin og senere til mousserende vin.

 

Gå til holdsiden for mere info
Holdnummer: B02103
Status: Tilmeldingsklar
Første møde: 11-09-2020 16:00
Mødegange: 1
Lektioner: 1
Undervisere: Jean Becker
Priser:
Almen DKK 0,00