Krop og bevægelse

Krop-sundhed-bevaegelse.jpg

Bevæg dig og bliv glad.

Kom i gang med sund motion og få et par hyggelige timer i selskab med andre. Yoga i år fortsætter vi de kendte kurser og lærere og også med yoga for dig, der har lungeproblemer.

Tai Chi og qigong hører også med til de kendte tilbud. Læg mærke til at du kan få en personlig aftale med Ellen Berring i Torup.

Når du går på et aftenskolekursus oplever du hen over sæsonen en udvikling takket være undervisning med vores kompetente undervisere.

Finder du et kursus, der har din interesse og som måske er igangsat er du altid velkommen til at kontakte os og høre om der er plads. Aftal måske et besøg på holdet.

Enkelte hold er oprettet målrettet deltagere med specielle behov. (H) = Handicaphold.
På disse hold tages der specielle hensyn til hver enkelt deltager. Du bekræfter dette behov ved en underskrift i starten af kurset.

I denne kategori vil vi gøre opmærksom på korsang for lungesyge personer - og følger op med tilbud for de, der har deltaget i forårets forløb på Teglporten i Birkerød.